Strikkefasthed er et nøgleord når vi snakke om strikke opskrifter. Som vi alle ved skal/bør man lave en strikkeprøve inden man giver sig i kast med sit strikke projekt. Så får man styr på strikkefastheden, og sikrer at det strikkede bliver som man ønsker det. Selv bruger jeg flere forskellige pinde størrelser så jeg rammer den struktur jeg søger.

Hvordan finder du din strikkefasthed?
For at finde frem til din strikkefasthed skal du lave en strikkeprøve.
Prøvelappen skal som minimum være så stor at du kan måle maskeantallet på 10 cm, fri af kanterne. Så altså på et helt glat stykke strik, som vist på billedet.
Nu kan du tælle hvor mange masker du har på 10 cm i bredden.
Prøv flere pindestørrelser
Jeg prøver normalt flere pindestørrelser af i min strikkeprøve. Så kan jeg vurdere hvilket fasthed jeg ønsker, og sikre mig at maske forløbet er jævnt.

Passer din strikkefasthed til opskriften?
Med styr på din strikkefasthed i det valgte garn, så skal du nu se på hvordan det hænger sammen med den opskrift du vil bruge.
Hvis strikkefastheden er den samme som angivet i opskriften, så kan du bare gå igang.
Er din strikkefasthed større eller mindre end opskriften, så anbefales det tit i opskriften af du skifter til en anden pindestørrelse for at ramme strikkefastheden.
Det er i min erfaring at det bedste resultat opnås ved at bruge den strikkefasthed der passer til garnet og din måde at strikke på. Du skal altså ikke skifte til en anden pindestørrelse, men i stedet se på om du skal strikke en større eller mindre størrelse, for at får den overvidde du ønsker.
Omregning af opskrift
| Størrelse: | S (M) L (XL) XXL |
|---|---|
| Passer brystmål: | 85 (95) 105 (115) 125 cm |
| Arbejdets overvidde: | 105 (114) 124 (134) 144 cm |
| Hel længde: | 50 (50) 56 (56) 56 cm |
| Garn: | Nellie by Permin |
| Garn og garnforbrug: | 882419/Havbrise 3 (4) 4 (4) 4 nøgler |
| Vejledende pinde: | Rundp 3½ & 4 mm (40 og 60-80 cm) |
| Strikkefasthed: | 18 m x 28 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p. 4 mm |
Hvis vi ser på denne opskrift har den en strikkefasthed på 18 masker på 10 cm. Her ønsker vi at strikke en størrelse L, med en overvidde på 105 cm. Det svarer til 189 masker i omkreds (18 x 105/10).
Hvis din strikkefasthed er 20 masker, skal du bruge flere masker for at få samme overvidde.
Det kan man så regne om, og jeg får at man skal bruge 20 x 105/10 = 210 masker. Du skal altså brug 11% flere masker. Det får du hvis du vælger at følge størrelse XL.
Det er vigtigt at du kun bruge maske antallene fra størrelse XL. Alle mål i cm skal følge den størrelse L du vil strikke.
Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores anbefalinger / Katharina